Velkommen i Skive Jazzklub
Skive Jazzklub har siden 1988 gennemført 15 – 20 årlige arrangementer med førende danske og – når der har været mulighed for det - internationale orkestre og solister.
Koncerterne afholdes for langt den største dels vedkommende i Skive Theaters foyer, hvor både musikere og publikum gennem alle årene har befundet sig godt.
Ud over koncerterne afholder jazzklubben hvert år på den første fredag i det nye år et Nytårs Jazz Band Ball med det lokale orkester, Hot Stompers.
Alle arrangementer er nærmere beskrevet i jazzklubbens trykte program, der udsendes to gange om året, og som bl.a. kan erhverves på Skive Bibliotek.
Programmet kan i øvrigt findes på jazzklubbens hjemmeside, www.skivejazzklub.dk, ligesom der vil være en kort præsentation af de enkelte koncerter på www.kultunaut.dk
Skive Jazzklub blev i 2009 kåret som Årets Spillested og modtog Jazz Live-prisen.
Entréen er i øjeblikket til alle koncerter 70,- kr for medlemmer og 90,- for alle andre. Unge under 25 år har adgang for 30, - kr
Billetter til koncerterne købes ved indgangen.
For nærmere oplysninger om medlemskab, booking m.v. henvises til hjemmesiden.
I vores programlægning prøver vi hele tiden at præsentere et bredt udsnit af tidens bedste jazzbands. Enhver vil således kunne finde noget for sine særlige ører. Men i øvrigt er det jo sådan, at de største oplevelser ofte ligger dér, hvor man mindst ventede dem.
På gensyn i Skive Jazzklub
Bestyrelsen